danmarksflag svenskflag

PIK

Genital Royale

  • 249,00 kr

  • Kun 2 tilbage!




PIK er et selskabsspil til voksne. Spillet indeholder 4 spilleplader med billeder af 9 unikke pikke på hver. I løbet af spillet skal deltagerne på skift beskrive, mime og gætte de 36 pikke. Billederne er 100% autentiske og udvalgt til spillet – med samtykke fra de 36 stolte ejere.

"Nanna ønsker nemlig billeder af ganske almindelige pikke. De behøver ikke være hverken påfaldende store eller små, lige eller kringlede, sorte eller hvide. De skal blot afspejle den diversitet det mandlige kønsorgan besidder - og så skal de være fotograferet i en situation blottet for erotik eller porno."

- Nanna Gabrielsen (Medejer af Genital Royale, skaber af spillet PIK)

Dette selskabsspil er et unikt og meget anderledes spil, i forhold til mange andre selskabsspil. Det er et nyt og moderne spil med det et udviklende samfund i tankerne med åbenhed omkring den nøgne krop.

OBS: Billederne på produktsiden er censureret, men billederne i selve spillet er IKKE censureret.

Sådan spiller du PIK

Forberedelse:

Hver spiller vælger en spilleplade og lægger den på bordet foran sig. Læg udvalgte spilleplader og matchende “pikkort” væk. Bland kortene og læg dem i en bunke på bordet med pikken nedad.

Runde nr. 1. - Beskriv pikken:

Spillerne trækker efter tur et pikkort og beskriver pikken på kortet. Fx. At den minder om en rutsjebane, der er meget hår, den er træt m.m. Trækker man en pik, som er på egen plade, lægger man pikkortet ned og trækker et nyt. De øvrige spillere må ikke se pikkortet. Når en spiller mener at vide, hvilken pik der er tale om, peger vedkommende på den pågældende pik på spillepladen og siger “PIK”. Hvis ikke man siger “PIK”, mens man peger, kan en anden spiller skynde sig at sige “PIK” og dermed vinde turen. Gætter man rigtigt og er pikken på egen plade, får man pikkortet og lægger det på sin plade. Gætter man forkert eller er pikken på en anden spillers plade, lægges pikkortet tilbage i bunken. Gætter man forkert, skal man aflevere et pikkort til bunken - uanset om pikken er på egen eller en anden spillers plade. Når pikkortet er placeret på en plade eller i bunken trækker næste spiller et pikkort. Spillet forsætter indtil samtlige pikkort er placeret på spillepladerne. Den spiller, som først får fyldt sin spilleplade, vinder runden og får 4 point. Næste spiller med fyldt plade får 3 point osv.

Selve spillet:

Afhængig af tid og lyst kan I spille 1, 2 eller 3 runder. Vinderen er spilleren med flest point ved spillets afslutning.

Runde nr 2 - Pikken med ét ord:

Spillerne trækker efter tur et pikkort og beskriver pikken med kun ét ord. Fx. Rutsjebane, kold, lang m.m. Herefter forsætter spillet som beskrevet under runde nr. 1.

Runde nr. 3. - Mim pikken:

Spillerne trækker efter tur et pikkort og mimer pikken på kortet. Dvs. At man beskriver pikken med fagter og ansigtsudtryk men ingen lyd. Herefter forsætter spillet som beskrevet under runde nr. 1.

Spilinformation

⌛ Spilletid: 20 - 60 min

👨‍👩‍👧‍👦 Antal spillere: 3 - 12

#️⃣ Anbefalet alder: 18+ år

🇩🇰 Sprog: Dansk